Dyreklinik for hunde, katte og gnavere

Familiedyr bliver behandlet med omsorg og stor faglig kompetence

Hos Dyrenes Lægehus elsker vi dyr, og vi ved, hvor meget et kæledyr betyder for familien. Derfor har vores dyreklinik i Herning en respektfuld tilgang til alle vores patienter, og vi bestræber os på at give både kæledyr og ejer en varm og behagelig oplevelse.

Trygge rammer hos Dyrenes Lægehus

Vi lægger stor vægt på dyrenes tryghed, som skabes bedst gennem gensidig tillid og kommunikation mellem dyreklinik og ejer. Det er vores erfaring, at stress og jag gør dyrene utrygge, og derfor har dyreklinikken i Herning kun konsultationer ved tidsbestilling. Derved kan vi tage os god tid til dit kæledyr og sikre os, at din hund, kat eller gnaver får den bedste behandling.

Grundig undersøgelse og behandling

Dyreklinikken tilbyder forebyggende undersøgelser samt diagnosticering og behandling af dit kæledyr. Den årlige sundhedsundersøgelse giver os mulighed for at opdage og behandle sygdom tidligt, og vi giver desuden gode råd om ernæring, pleje og vaccinationsbehov.

Vi bestræber os på at være blandt de bedste dyreklinikker, og vores dygtige og erfarne dyrlæger behandler alt lige fra hudlidelser og tandproblemer til knoglebrud og adfærdsproblemer. Vi udfører desuden sterilisation, kastration, kejsersnit, ledoperationer samt røntgen- og ultralydsundersøgelser.

Du er altid velkommen til at ringe til din dyreklinik i Herning og høre, hvad vi kan gøre for dit kæledyr. Kontakt os på tlf. 99 29 10 20.